Personlig Træning
For at sikre dig en personlig, målrettet og sikker træning, indleder jeg gerne dit træningsforløb med forskellige tests. Jeg tester din kropsstammes funktion, din bevægelighed og analyserer din kropsholdning. Dermed kan jeg skræddersy et træningsprogram, som sikrer dig et godt fundament for træningen.
En stærk og velfungerende muskulatur i mave og ryg samt en sund kropsholdning er vigtige forudsætninger hvad enten man vil opnå optimale styrketræningsresultater, eller forebygge og behandle eksempelvis smerter i lænden.
Jeg arbejder udelukkende med frivægtsøvelser (fx med håndvægte og vægtstænger), og det seneste halve års tid, har jeg været meget inspireret af træning med kropsvægt, kettlebells og sandsække. Det er super sjov, udfordrende og effektiv træning. Tiden flyver afsted og resultaterne er enestående - selv ved et minimalt tidsforbrug.
Udover de æstetiske mål, der naturligvis ofte er med træningen, lægger jeg vægt på at øvelserne er funktionelle. På den måde giver træningen dig en flot krop, som samtidig er stærk og velfungerende.
Jeg har mere end 1500 timers erfaring med individuel træning og deltager løbende på inspirerende kurser og uddannelser inden for området.